Stillinger

Aktuelle stillinger

Redaktør til Teknik & Miljø og KTC

KTC ønsker en stærk intern og ekstern kommunikation, hvor alle medier anvendes koordineret.

Om jobbet: Vi ønsker, at ansætte en dygtig redaktør, som kan sikre sammenhæng i KTCs samlede kommunikation og stå i spidsen for foreningens blad, TEKNIK & MILJØ - Stads- og havneingeniøren. Vi ønsker at styrke anvendelsen af alle vores platforme, som ud over fagbladet omfatter nyhedsformidling via web, pressearbejde og kommunikation til foreningens medlemmer.

Redaktøren indgår i planlægning og strategisk udvikling af KTCs kommunikation, formidling samt øvrige aktiviteter og arrangementer. Redaktøren arbejder i tæt samspil med KTCs bestyrelse og øvrige ansatte med til at sikre, at de interne og eksterne opgaver udvikles i henhold til foreningens ønsker og mål. Dette udviklingsarbejde varetages med særlig fokus på at sikre de mest optimale kommunikationsformer og virkemidler. Det indbefatter på sigt også at styrke KTCs dagsordenssættende rolle ved at ruste medlemmerne til en større forståelse af pressens virkemidler.

KTCs redaktør har beføjelse til at redigere foreningens blad, Teknik & Miljø - Stads- og havneingeniøren, samt nyhedsstoffet på KTC Portalen.

Som redaktør skal man sikre, at månedsmagasinet Teknik & Miljø - Stads- og havneingeniøren - udkommer 11 gange om året. Opgaven består i at sikre bladets fulde indhold hver måned, redigere artikler fra eksterne skribenter, selv skrive en del af indholdet, have tæt samspil med bladets annoncekonsulent om salget og stå for produktionen frem til lay-out og tryk (via eksterne leverandører).

Redaktøren er ligeledes ansvarlig for at sikre KTCS nyhedsformidling på KTC Portalen, herunder at der regelmæssigt udgives KTC-UPDATE (Ca. hver 14. dag) og andre nyhedsbreve i henhold til bestyrelsen mål.

Vores nye redaktør skal være en kreativ og samtidig driftssikker person.
Du er uddannet journalist eller lignende og kan dokumentere nogle års erfaring med kommunikationsarbejde. Du skal have sans for den gode journalistik, men samtidig være lydhør overfor den stærke faglighed og politiske virkelighed, der kendetegner sektoren og KTC´s virke. Du skriver godt, du har det nødvendige overblik til at styre flere opgaver samtidigt, og du trives godt i en lille organisation.

Vores forventninger:
- Du har nogle års erfaring - heraf kendskab til opgaven som redaktør eller redaktionelt ansvarlig for trykt produktion
- Du har erfaring med WEB-formidling
- Du har kendskab til produktion af fagblade eller magasiner
- Du har erfaring med sammenhængende kommunikation og håndtering af pressen
- Du er velskrivende og er en dygtig journalist
- Du har overblik - og bevarer det, selv om vi nærmer os deadline
- Du tager ansvar for produktionen fra a til z, men er alligevel holdspiller

Desuden må du meget gerne:
- have økonomisk sans og kendskab til økonomistyring af et medie
- Have kendskab til teknik og miljøsektoren og den faglighed, der præger området.

Mere om nøgleordene