Etiske regler - også for annoncesalg!

Danske Specialmedier får ofte henvendelser fra annoncører, som føler sig klemt af useriøse operatører på bladmarkedet. De føler sig taget ved næsen af en veltalende telefonsælger fra et blad, de ikke kender. Men sælgeren talte godt for sin sag, - og de "kom til" at købe noget, som de ikke synes er leveret, eller måske sidder de med en faktura på en ydelse, som de ikke mener at have købt.

For at undgå den situation, er det en god ide at undersøge, om det konkrete fagblad er medlem af Danske Specialmedier. Hvis et blad ikke er DS-medlem, så vær ekstra på vagt! Er bladet medlem af Danske Specialmedier, kan annoncører henvende sig til organisationen, hvis de føler sig ukorrekt behandlet.

Blade i Danske Specialmedier skilter normalt med organisationstilknytningen i kolofonen. Hold derfor øje med det lille, runde DF-mærke - det signalerer kvalitet, fairness og professionalisme.

Medlemskab af Danske Specialmedier skal søges og en række krav opfyldes, før et blad bliver medlem. En række af disse kriterier skal beskytte annoncøren.

Etiske regler
Blade i Danske Specialmedier skal overholde et etisk
regelsæt, som gør, at fagbladene fremstår som professionelle medspillere på mediemarkedet.
De etiske regler forudsætter bl.a., at betalt redaktionel omtale ikke må forekomme, ligesom der ikke må forekomme aftaler om redaktionel omtale som forudsætning for annoncer.

Blade i Danske Specialmedier skal også offentliggøre deres annoncepriser og rabatsatser. Det giver annoncører og reklamebureauer et reelt overblik og medvirker til en fair behandling, når der handles med fagbladene.

Oplagskontrol
Alle annoncebærende fagblade i Danske Specialmedier kan dokumentere deres oplag enten gennem FMK eller Dansk Oplagskontrol. Oplagskontrollen skal gennemføres mindst en gang årligt.

Frekvenskontrol
Hertil kommer, at bladene skal udkomme punktlig efter den offentliggjorte udgivelsesplan. Det skal annoncører og reklamebureauer kunne stole på. Derfor foretager Danske Specialmedier frekvenskontrol.

Læseranalyser
Blade i Danske Specialmedier skal overholde nogle spilleregler (Kodeks for fagbladsanalyser), når de gennemfører fagbladsanalyser, som skal bruges i salgsarbejdet. Det sikrer annoncører og reklamebureauer, at analyseresultaterne er indhentet og bearbejdet på et forsvarligt grundlag og derfor er troværdige.
Kodeks for fagbladsanalyser kan rekvireres hos
Danske Specialmedier, sekretariatet.

Bladene er også forpligtet til at offentliggøre, hvordan det samlede oplag er fordelt på forskellige
modtagergrupper. Danske Specialmedier bistår blade,
som gennemfører læseranalyser.

Overordnede etik-regler for medlemmer af Danske Specialmedier:

1. Oplagskontrol Danske Specialmediers annoncebærende medlemmer skal være oplagskontrolleret i Dansk Oplagskontrol eller af FMK - Fagpressens Medie Kontrol.

2. Frekvenskontrol
Annoncebærende medlemsblade skal udkomme med det antal numre, der er publiceret, og på de oplyste udgivelsesterminer. Frekvenskontrollen sker ved stikprøver.

3. Annoncer/Tekstomtale
Redaktionel omtale som en forudsætning for annoncesalg må ikke forekomme. Betalt redaktionelt omtale må ligeledes heller ikke forekomme.

4. Åbne prislister
Danske Specialmediers medlemmer skal offentliggøre egne annoncepriser og rabatter.

5. Definition af modtagergrupper
Danske Specialmediers medlemmer skal offentliggøre, hvorledes oplaget fordeles på modtagergrupper.

6. Redaktionelt koncept
Bladets redaktionelle målsætning skal fremgå af Danske Specialmediers katalog og skal kunne rekvireres på forlangende.

7. DS-kontrol
For at sikre, at foreningens etiske regler overholdes, har Danske Specialmedier adgang til at foretage stikprøvekontrol hos de enkelte medlemmer.

Tekstreklame

Redaktionelt stof (tekst og illustrationer) om erhvervslivet og offentlig virksomhed, varer og tjenester, er en naturlig del af pressens ydelse over for læsere.

Sådant stof kan have reklameværdi, såfremt det er egnet til i positiv retning at kunne påvirke læsernes opfattelse af varer og tjenesteydelser eller af virksomheder eller personer, der producerer eller sælger sådanne varer og tjenester, uden at det derved behøver at komme ind under begrebet tekstreklame.

Tekstreklame - og derved uacceptabel presseetik - er stof, som ikke opfylder følgende vilkår:

A) stoffet har en rimelig informationsværdi

B) publiceringen af stoffet er et resultat af en selvsændig redaktionel vurdering, uafhængig af annoncehensyn til udenforstående, der har en kommerciel interesse i, at stoffet publiceres.

Pressen ansvar over for læserne indebærer principielt, at redaktionen siger god for informationsværdien i alt stof, der bringes i bladet.

I praksis er det vanskeligt at garantere, at alt stof i et journalistisk produkt er væsentligt og dækkende, men dette fritager ikke for pligten til kildekritik og kontrol af fakta.

Særlig stor varsomhed er nødvendig ved formidling af stof med reklameværdi som emner, hvor en vurdering kræver specialkundskab.

Også specialnumre og specialsider må være baseret på redaktionel vurdering i valg af emner og i udformning af stoffet.

I forbrugervejledende stof, som ikke er udarbejdet af redaktionen selv, bør det fremgå, hvorfra stoffet stammer. I den udstrækning bladets redaktion ikke ser sig i stand til at foretage kontrol af de bragte oplysninger, bør dette oplyses, og der bør henvises til kilden.