Reklameforbrug

Reklameforbrugsundersøgelsen

Reklameforbrugsundersøgelsen (RFU)

Reklameforbrugsundersøgelsen er en årlig opgørelse og kortlægning af det samlede, danske reklamemarked. Undersøgelsen er opdelt på grupperne annonceomsætning, anden reklame samt ufordelte produktions- og administrationsomkostninger.

Annonceomsætning dækker over mediegrupperne dagblade, lokal/ugeaviser, købte magasiner, andre magasiner/gratis forbrugermagasiner, fagblade og tidsskrifter, årlige publikationer, outdoor og trafikreklame, TV reklame, radioreklame, biografreklame og internetreklame.

Anden reklame/andre kommercielle aktiviteter er opdelt på husstandsomdelte tryksager, direct mails, andre tryksager, telemarketing, udstillinger og messer, sportssponsering, reklameartikler. Endeligt dækker ufordelte produktions- og administrations-omkostninger over reklamebureauernes omkostninger til produktion, rådgivning, ekspedition og administration mm.

Opgørelsen baseres på fortrolig indberetning fra de enkelte mediaudbydere til Dansk Oplagskontrol, herunder Danske Specialmedier, som hvert år indsamler oplysninger om medlemmernes annonceomsætning.

Bag undersøgelsen står en styregruppe og et antal ekspertpaneler. Danske Specialmedier er repræsenteret i styregruppen og det ekspertpanel, der er nedsat for magasiner, fagblade og tidsskrifter. Eksperpanelet for magasiner og fagblade bestod i år af ekstern lektor, cand.scient.soc. Ole E. Andersen fra styregruppen, samt salgschef Mads Jungersted (Benjamin Media), direktør John Kristensen (Dansk Magasinpresses Udgiverforening), konsulent Henrik Dyring (Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening) og markedschef Henrik Thøgersen (Danske Specialmedier).

Reklameforbrugsundersøgelsen udgives hvert år i maj/juni måned. Interesserede kan rekvirere hele rapporten hos Dansk Oplagskontrol på telefon 33 12 38 10, eller bestille den på DO's website

Mere om nøgleordene