- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Verden over eksperimenterer medier generelt med mulighederne for at involvere brugerne aktivt i produktionen af indhold. Her har anvendelsen af de sociale medier aktuelt fokus.
På et møde onsdag d. 14. marts 2012 kl.13.00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København, vil Kurt Westh Nielsen stille skarpt på en række sociale medier og de mest påtrængende spørgsmål.
1) Brug dine brugere.
- Hvilke styrker og svagheder har kanaler som Google+, Twitter og Facebook?
- Er der nye spillere på vej?
- Hvordan udfolder man bedst netkommunikationen med sine brugere?
- Skal man lægge alt sit indhold til kommentering på Facebook?
- Hvordan kan man praktisk inddrage brugere i alle faser af indholdsproduktion fra idegenerering over cases til opfølgning?
Kurt Westh Nielsen har de seneste seks måneder fokuseret på at afdække mulighederne for brugerinvolvering online takket være et fellowship på Center for journalistik ved SDU. Han har opdateret sin viden om emnet gennem besøg og interviews med redaktionerne på internationale medier som Le Monde, The Guardian, New York Times, BBC og Slashdot.org
2) Case: Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse valgte i 2011 at gå på Facebook. Formålet med en facebookside for DB er at kunne gå i dialog med flere målgrupper, medlemmer, ikke medlemmer, positive støtter, unge samt kritikere. Desuden var der på FB mange "falske" DB-sider, der i foreningens navn gik i dialog m Facebook-brugere.
Ida Just og Louise Ravnkilde fra Dyrenes Beskyttelse fortæller om strategien bag og erfaringer med tilstedeværelse.
3) Case: Samvirke.
Hvordan engagerer man med 13.000 interesserede, kritiske fans og læsere? Hvordan hænger et trykt magasin sammen med et socialt medie? Henrik Harder fra Samvirke giver et bud på, hvordan Samvirke taler til og med læserne om deres hverdag- hvor Medina er vigtigere end økologi, og hvor læserne hellere vil tale om flødeboller end om bæredygtigt dagligvareforbrug...
Oplægsholdere:
- Kurt Westh Nielsen.
Kurt Westh Nielsen er redaktør af Prosa Bladet. Han har arbejdet med webbaseret brugerinddragelse de sidste 17 år og var med til at starte Ing.dk det første webbaserede fagmedie i Danmark i 1994.
- Ida Just.
Journalist. Har arbejdet på avis i en årrække og siden januar 2011 arbejdet som presseansvarlig hos Dyrenes Beskyttelse.
- Louise Ravnkilde.
Cand. Ling. Merc. Har siden juni 2010 arbejdet som kommunikationsmedarbejder hos Dyrenes Beskyttelse.
- Henrik Harder.
BA i Marketing and Management Communication. Har siden 2010 arbejdet som digital projektleder i FDB med primært fokus på websites og sociale medier.
Tilmelding:
Senest onsdag den 7.marts 2012 nedenfor eller per email til sekretariatet specialmedierne@specialmedierne.dk
Pris:
350 kr. plus moms for ansatte hos medlemmer af Danske Specialmedier, FDIM, Danske Dagblades Forening, Radioerne, Ugeaviserne og DMU. Pris for ikke-medlemmer er kr. 500 plus moms.