Nøgleord: SCENARIO | Danske Specialmedier

Anders Bording Priserne 2011

Københavns Rådhus dannede for 31. gang rammen om Danske Specialmediers uddeling af hædersprisen, Anders Bording Priserne 2011. Der var i alt 63 indstillede projekter blandt specialmedierne til de 5 kategorier, og ca 200 var mødt op for at tage del i overrækkelsen.

Bordingstatuetter til SCENARIO og Computerworld

Anders Bordings journalistpris 2011 tilfaldt journalist Kristian Hansen, Computerworld, og medieprisen tilfaldt Institut for Fremtidsforsknings magasin SCENARIO.
Priserne blev overrakt af Bording-komiteens formand, koncernchef Lisbeth Knudsen, ved en højtidelighed på Københavns Rådhus i overværelse af ca. 150 deltagere.
Bording-prisen er Danske Specialmediers hæderspris.
Design-prisen gik til Samvirke, mens den digitale pris blev vundet af 3F.dk

Hør om Bording-projekter i Danske Specialmedier den 8.juni

Dato: 
08/06/2011 - 14:00

Hvordan udvikler man et blad, så det bliver nomineret til Bordings mediepris. Få svaret på et medlemsmøde i Danske Specialmedier onsdag den 8.juni kl.14.00 i Pressens Hus i København.

Her vil redaktørerne for de tre nominerede til Medieprisen - SCENARIO, Natur&Miljø og magasinet K - fortælle om, hvorfor deres blade har nået en standard, så de er med i slutspurten om Bodings Mediepris.

Vil du høre herom, kan du tilmelde dig til specialmedierne@specialmedierne.dk eller nedenfor senest mandag den 30.maj 2011.

Arrangementet er blevet afholdt.

Natur&Miljø, Magasin K og Scenario nomineret til Bording-mediepris

Anders Bording-komiteen nominerede fredag blandt 20 indstillede tre blade til Bording-medieprisen, som overrækkes på Københavns Rådhus den 17.juni.

De tre indstillede medier er: Natur&Miljø, der udgives af Danmarks Naturfredningsforening, Magasinet K, der udgives af Dansk Journalistforbund, og Scenario, der udgives af Institut for Fremtidsforskning.

SCENARIO afløser FO/Fremtidsorientering

Institut for Fremtidsforskning magasin er blevet fornyet og skifter samtidig navn fra FO/Fremtidsorientering til SCENARIO.
Bladets chefredaktør Morten Grønborg skriver i det første nummer af SCENARIO, at " magasinets succes skal vurderes ud fra, om det giver læseren viden om de udviklingstræk i nutiden, der sandsynligvis vil præge samfundet i fremtiden, og formålet med magasinet er at inspirere til handling og udvikling på dette grundlag.
Magasinet udkommer seks gange om året med et oplag på 6000.