- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Analyse af den journalistiske fødekæde 2008
- Forskningsprojekt støttet af specialmedierne og dagbladene.
Hvordan så den journalistiske fødekæde ud anno 2008? Hvor kom originaljournalistikken fra? Det belyste forskerne Anker Brink Lund og Ida Schultz, da de i november i år gennemførte projektet "En nyhedsuge i Danmark - analyser af den journalistiske fødekæde 1999-2008".
Projektet blev gennemført i samarbejde med Dansk Fagpresse og Danske Dagblades Forening og en bred vifte af andre medievirksomheder.
Projektet vil beskrive og analysere den journalistiske fødekæde som samspil mellem forskellige nyhedsmedier og autoritative kilder ved hjælp af kvantitativ og kvalitativ indholdsanalyse, deltagende observation og opfølgende interview. Formålet er at vurdere forskellige medietypers betydning for mangfoldighed, lån og ran i den danske nyhedsformidling.
Analysen er en opfølgning på et tilsvarende projekt i 1999 og et projekt omkring fagblades placering i den journalistiske fødekæde i efteråret 2003.
Resultatet fra 2003 er beskrevet i 4 hæfter der kan hentes gratis her.
Forskerne indsamledel i 2008 alt materiale omkring mediernes indhold i uge 46 - men for fagblade både uge 45 og 46, fordi mange specialmediers udgivelsesfrekvens og gennemslagskraft ikke følger de øvrige nyhedsmediers døgn- og ugerytmer.
Siden 1999 har web-medierne og gratisaviserne fået en væsentlig plads i mediebilledet. Analysen har derfor også søgt at vise, hvilken effekt det har fået på den journalistiske fødekæde. Også for specialmedierne gælder, at det både er trykte udgaver og web-udgaver, der vil indgå i undersøgelsen.
En fyldestgørende beskrivelse af projekt "Nyhedsugen 2008" kan ses her.