Den Journalistiske Fødekæde 2010

Projekt Nyhedsuge

I efteråret 1999 blev den journalistiske fødekæde i Danmark undersøgt systematisk for første gang (Lund 2000 & 2002). På det grundlag blev det muligt konkret at belyse, hvilke dagsaktuelle nyhedsmedier, der leverer mest original journalistik. Men da der kun var tale om en enkelt uge, gav det ikke umiddelbart grundlag for at inddrage fagblade og andre magasiner, fordi udgivelsesfrekvensen umuliggør forskningsbaserede konklusioner inden for rammerne af en sådan analysedesign.

På den baggrund valgte forskningsudvalget under foreningen Dansk Fagpresse at benytte sit hundrede års jubilæum til at skabe økonomisk grundlag for en bredere dataindsamling (Lund, 2005). Det skete i perioden 20.10. - 16.11. 2003. Undersøgelsen er nu blevet gentaget i perioden 3.11. - 16.11.2008 (Lund, Willig & Ørsten, 2009).

I mellemtiden har Dansk Fagpresse taget navneforandring til Danske Specialmedier for derved at understrege, at foreningen rummer andre medier end fagblade i snæver forstand. Samtidig er mængden af journalistiske enheder i nyhedsformidlingen øget væsentligt, fordi web-medier - både de relativt få, der er fritstående, og de mange, der er knyttet til traditionelle medieudbydere - gør det muligt at genbruge materiale i et meget højt tempo.

Hent analysen fra 2010 nedenfor

BilagStørrelse
Specialmedierne i den journalistiske fødekæde_Anker Brink Lund 2010.pdf73.25 kB