- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
I komiteen var der enighed om, at de digitale medier er blevet en naturlig del af mediebilledet. Der er allerede nu en grad af modenhed og almindelighed over de digitale medier. De indgår simpelthen som en helt naturlig del af formidlingen af faglig viden, nyheder, holdninger og alt muligt andet.
Derfor repræsenterer de tre nominerede da også til dels lidt "old school" digitale medier - trods brugen af sociale netværk, trods udbredt brugerinteraktion, trods multimedialitet.
Eksperten.dk
er et klassisk community, et socialt netværk fra før den tid hvor dette begreb er blevet hvermandseje. Eksperten.dk har over 200.000 brugere, som har stillet næsten trekvart million spørgsmål og leveret imponerende otte en halv millioner svar på dem. Eksperten.dk har en lang historik, men har formået at følge med tiden med hensyn til udseende, brugervenlighed og værdi for deltagerne.
Ing.dk's Facebook-applikation
kombinerer en lang tradition for faglighed og læserdialog med det sociale netværk Facebook. Applikationen spreder Ing.dk's budskab og viden til en langt bredere gruppe end den relativt koncentrerede gruppe af fagfolk og entusiaster - nørder fristes man næste til at sige - som traditionelt er mediets brugere og læsere.
"Så ka' du lære det" som applikationen hedder, skaber interesse og formidler viden gennem et appellerende quiz-univers, der passer fint ind i Facebook's koncept.
Facebook-applikationen "Så ka' du lære det!" / Spørg Scientariet på ing.dk
http://apps.facebook.com/scientariet/

3F.dk
har før været nomineret for produktioner, der ligner denne om Grindstedværket. De nomineres dels for en fremragende omend traditionel brug af netformidling og multimedia og dels for en lang og tro tjeneste, om man så må sige. De ressorucer, som 3F stiller bag disse produktioner, kommer tydeligt til udtryk i kvaliteten, som er helt i top.
www.3f.dk/grindsted

Vinderen er 3F for at dokumentere en kompliceret sag med en dygtig og en troværdig anvendelse af mediet.
Der er både dybde for fagfolk og bredde og appel for den tilfældigt forbipasserende.
Fra komiteen: Martin Jørgensen