Danske Specialmediers ordinære generalforsamling 

Onsdag den 24. marts 2010, kl. 16.00 på Axelborg, Vesterbrogade 4A, København V

 

Hent hele beretning og årsregnskab her

 

Dagsorden

1.   Valg af dirigent

2.   Beretning om foreningens virksomhed siden den sidste ordinære generalforsamling.

3.   Fremlæggelse af revideret regnskab for foregående kalenderår og fremlæggelse af handlingsplan

4.   Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent 1)

5.   Forslag fra bestyrelsen og/eller medlemmer

6.   Valg af fem bestyrelsesmedlemmer for to år og et (evt. to) for et år 2)

7.    Eventuelt

 

[1] Bestyrelsen indstiller følgende kontingentsatser:

Gruppe 1:  1.400 kr. om året

Gruppe 2:  4.700 -

Gruppe 3:  5.900 -

Gruppe 4:  9.000 -

Gruppe 5: 11.500 -

Udgiverkontingent: 2,5 gange kontingentet for det største medie uanset antal medier - eller fuldt kontingent for de to største og halvt kontingent for de efterfølgende.

2 Bestyrelse Søren Queitsch, IDG, Arne Steinmark, Ingeniøren, Anne Nimb, KOM Magasinet, Jesper Sehested Lund, JSL-Publications genopstiller. Der er to pladser ledige for et år, idet Susanne Volqvartz og Ulla Bechsgaard er udtrådt i perioden - og de var valgt for to år.

 

2. Beretning om foreningens virksomhed siden den sidste ordinære generalforsamling

 Specialmedier har en vital rolle i det danske samfund.

 De rummer indhold

• der styrker demokratiet
• der går både i bredden og i dybden
• der sikrer et højt vidensniveau på det danske arbejdsmarked
• der bidrager til et levende og mangfoldigt organisationsliv
• der udtrykker en mangfoldighed - både i emner og meninger
• der ofte bygger på original produktion

Det er derfor store værdier, der er på spil i kampen om at placere specialmedierne stærkt i fremtidens mediebillede.

2009 var et særligt udfordrende år for danske specialmedier, fordi vi oplevede et stærkt vigende annoncemarked som følge af finanskrisen og manglende politisk vilje til at træffe fremsynede beslutninger om en liberalisering af posten i Danmark.

Udfordringen er at sikre, at medierne overlever krisen uden at gå på kompromis med den indholdsmæssige kvalitet. Det gælder om at finde nye indtægtskilder, udnytte nye platforme og udvikle medierne indholdsmæssigt, så de bliver levedygtige også på lang sigt.

2009 bød på lukninger, salg og fusioner af specialmedier - men mange specialmedier viste vejen gennem udvikling af produkter og lancering af nye forretningsmodeller.

Danske Specialmedier ser det som sin vigtigste opgave at bidrage til, at specialmedierne kommer styrket ud af krisen - og dermed sikrer danskerne et mangfoldigt mediebillede med nichemedier, der dækker den enkelte mediebrugers behov for mere viden og debat indenfor deres arbejds- eller interessefelt.

Det gør vi både gennem kurser, information, vejledning, markedsføring, leverandøraftaler, som alle gerne skal bidrage til at hjælpe det enkelte medie med at komme ud af krisen - men også ved at påvirke de politiske beslutningstagere til at forbedre vilkårene for at drive specialmedier.

Påvirkningen gælder her ikke mindst arbejdet med fastlæggelse af de fremtidige vilkår for postbefordringen i Danmark og beslutningerne om den fremtidige mediestøtte. Danske Specialmedier er i tæt dialog med medieordførerne herom - og vi vil aktivt påvirke de beslutninger, der skal træffes i første halvår af 2010 om mediestøtte og postliberaliseringen.

 

Distributionsudgifterne største trussel mod bladøkonomi

Det var en særdeles trist dag for mange magasiner, fagblade og tidsskrifter, da det norske postvæsen besluttede at lukke Bring Citymails afdeling i Danmark. Dermed blev der sat en stopper for en konkurrence på pris og kvalitet på distribution - en konkurrence, som for mange blade har betydet en direkte besparelse på distributionsomkostningerne ved brug af Citymail - og som samtidig har været med til i forhold til de mellemstore og store blade at holde Post Danmarks priser i ro.

Der blev med stor opbakning fra en række af Danske Specialmediers medlemmer gjort forsøg på at videreføre Citymail i Danmark med nye ejere - men forsøget mislykkedes desværre.

De store skurke i dette forløb har været "post-politikere", som flere gange har udsat beslutningen om liberaliseringen af posten - og nu taler om en yderligere udsættelse udover den 1. januar 2011, som er den seneste frist, som EU har sat.

Vi har med misundelse set på, hvordan udviklingen er gået i Sverige, der liberaliserede posten i 1993. Her er der en sund konkurrence - og væsentligt lavere priser end i Danmark på distribution af blade. Hvis liberaliseringen af posten i Danmark ikke var blevet udsat, havde der været et grundlag for at skabe en økonomi for en konkurrent til Post Danmark som Bring Citymail.

Nu er udviklingen på distributionsmarkedet sat mindst tre-fire år tilbage. Post Danmark er for mange den eneste mulige distributør - og transportministeren har bebudet kraftige serviceforringelser og prisstigninger - måske allerede fra midt i 2010. Det er monopol, der vil noget.

Danske Specialmedier ser en udvikling af Bladkompagniets produkter, som det eneste alternativ til Post Danmark. Vi og konsolidatorerne på markedet er i en meget konstruktiv dialog med Bladkompagniet om at udvikle et adresseret produkt, som kan nå ud til de godt 80 procent af landets husstande, som selskabet dækker.

En del af vores medlemmer med en høj udgivelsesfrekvens har besluttet at distribuere uadresseret med Bladkompagniet, men det er en distributionsform, som har sine svagheder i forhold til mange af vores medlemmer.

Det vil fremme Bladkompagniets og andres mulighed for at levere kvalitetsprodukter, hvis politikerne i forbindelse med en postliberalisering fjerner en række af de barrierer, som forhindrer en reel konkurrence på distributionen. Det er bl.a. lige adgang til postbokse, til adressedatabasen og ens momsvilkår.

 

Danske Specialmediers distributionsudvalg består af:
Palle Smed, Fagbladet 3F, Søren Petersen, Distribution Plus, Mogens Kristensen, Portoservice, John Ehbrecht, Danske Fagmedier, og Christian Kierkegaard (formand)

 

Lige vilkår for alle medier

Støtten til medierne spiller en stadig større rolle, når indtægter fra annoncer svigter - og udgifterne stiger. Derfor kan de beslutninger, der træffes de kommende måneder om mediestøtten for perioden 2011-2014, få afgørende betydning for, hvordan mediebilledet kommer til at se ud fremover.

Danske Specialmedier er gået aktivt ind i debatten om den kommende mediestøtte. Udgangspunktet er, at der skal være lige vilkår for alle medier, der bidrager med original journalistik og væsentligt redaktionelt indhold.

Der er i dag en række uligheder i vilkårene, som skaber en kraftig konkurrenceforvridning på mediemarkedet.

Det er bl.a.

• Dagblade har nulmoms - det har kun få specialmedier og magasiner
• Distributionsstøtten til nyhedsmedier gives kun til omnibusmedier - ikke til specialmedier
• Fritstående netmedier får ingen støtte - og konkurrerer med nulmomsede dagbladsejede netmedier og med portaler fra DR, som er licensfinansierede.

 

Debatten om mediestøtte foregår med udgangspunkt i "udredningen om fremtidens mediestøtte", som professor Anker Brink Lund og Rambøll offentliggjorde før jul.

Denne rapport kommer med en række modeller til, hvordan mediestøtten kan gøres mere tidssvarende. Af rapporten fremgår det også, at ca. 100 fagblade, tidsskrifter og magasiner bidrager både til at fremme samfundsdebatten og folkeoplysningen, som er de formål, støtten bør gives til.

Bestyrelsen for Danske Specialmedier er efter grundige sonderinger hos de politiske partier og afvejninger af hensyn til de enkelte medlemsgrupper kommet med et oplæg til mediepolitik for 2011 til 2014. Det er et oplæg, hvor der er foretaget en prioritering af de mange velbegrundede ønsker til fremtidige støtteordninger. Denne prioritering var nødvendig, da det hos alle politiske partier er dagsordenen, at udgifterne til mediestøtte ikke kan øges i et nyt medieforlig.

Danske Specialmediers oplæg rummer tre hovedpunkter:

• Distributionsstøtten til nyhedsmedier skal ændres, så den kan ikke begrænses til omnibusmedier. I dag er det et krav, at et blad både rummer samfund, politik og kultur for at få støtte. Vi foreslår, at bladet enten skal rumme samfund, politik eller kultur. Derved undgår vi - at i øvrigt seriøse blade med et væsentligt indhold sorteres fra, f. eks. fordi de ikke rummer kulturstof.
• Distributionsstøtten til blade udgivet af ideelle organisationer foreslås udvidet, så der afsættes flere midler til blade med oplag under 3000. Det er blade, som hos Post Danmark har fået portostigninger på op til 65 procent de seneste fem år. Desuden ønsker vi, at forlagsudgivne blade med samme indhold som de foreningsudgivne støttede blade også får tilskud - så der ikke opstår konkurrenceforvridning.
• At der etableres en pulje til støtte for fritstående netmedier med et meriteret indhold indenfor mindst et af områderne samfund, kultur og politik. Vi ønsker desuden, at DR's aktiviteter på nettet begrænses, så de har sammenhæng med udsendelsesvirksomheden på de øvrige platforme.

Vi har præsenteret oplægget for kulturminister Carina Christensen og de mediepolitiske ordførere.

Regeringen ventes i marts at komme med et oplæg til et medieforlig om radio/tv området - mens oplægget om de trykte medier ventes senere på foråret.

Danske Specialmedier finder denne opdeling uheldig, da det er vigtigt, at mediestøtten i en tid med stor mediekonvergens ses i en helhed og ikke som adskilte dele.

 

Analyse af den journalistiske fødekæde

Specialmediernes placering i den journalistiske fødekæde blev analyseret i forskningsprojektet "En nyhedsuge i Danmark", som Anker Brink Lund og Ida Willig stod for. De analyserede nyhedsbilledet i Danmark i november 2008, og de første resultater er offentliggjort og viser, at fagblade og magasiner producerer syv procent af originaljournalistikken i Danmark - og de fritstående netmedier yderligere et par procent.

Resultatet af projektet er en vigtig dokumentation af specialmediernes rolle i forbindelse med forhandlingerne om den fremtidige mediestøtte. Forskerne ventes om kort tid at offentliggøre en mere detaljeret analyse af specialmediernes rolle.

Undersøgelsen er blandt andet finansieret af Danske Dagblades Forening og Danske Specialmedier.

 

Annoncørerne svigtede i 2009

Ovenpå flere annoncemæssigt særdeles gode år med et boom i både tekstside og jobannoncer blev 2009 et rædsomt år for mange specialmedier.

Det ændrede arbejdsmarked betyder, at der nu på de fleste områder ikke længere er mangel på arbejdskraft - men mangel på job - og det betyder, at der er færre ledige job, og at det er lettere at finde kandidater hertil - uden at skulle gøre opmærksom på stillingen gennem store annoncer i trykte medier.

De få ledige job, der opslås, er i stort tal flyttet fra de trykte medier til jobportaler - en udvikling, der bliver vanskelig at vende, med mindre der på ny opstår mangel på arbejdskraft, så der skal appelleres til ikke aktivt jobsøgende.

Næsten hver tredje annoncekrone inden for specialmedierne forsvandt i 2009, viser Danske Specialmediers annoncebarometer, som hvert kvartal tager temperaturen på annonceudvik-lingen i et repræsentativt udvalg af specialmedier.

Alle brancher oplevede en annoncenedgang. Hårdest ramt blev områderne tjenesteydelser, rådgivning og økonomi - samt transport, post og telekommunikation, hvor omsætningen næsten blev halveret i forhold til 2008.

Blade indenfor fritid, kultur og ideel virksomhed slap gennem året med den mindste nedgang.

 

Kataloget Danske Specialmedier trykt og online vigtigt værktøj for annoncører

Det skal være nemt for annoncører og bureauer at finde netop det medium, der rammer deres målgruppe. Danske Specialmedier medvirker til at sikre dette ved at udgive kataloget Danske Specialmedier både i en trykt udgave og i en søgbar - og hele tiden aktuel - onlineversion.

Kataloget når ud til de 5800 største medie- og reklamebureauer og til landets 5000 største virksomheder. Den sidste gruppe er vigtig, da hovedparten af annonceringen i specialmedierne sker uden om bureauerne - direkte fra annoncør til medie.

Kataloget giver et samlet overblik over alle reklamebærende specialmedier i Danmark.

Vi har overvejet, om der i en digitaliseret tidsalder fortsat er behov for et trykt katalog - men de tilbagemeldinger vi får fra mange bureauer, annoncører og medier er, at kombinationen af et trykt katalog, der giver overblik, og et målrettet onlinekatalog er ideelt for brugerne.

 

Bladlukninger og fusioner - men også nye medier

Annoncenedgangen og øgede omkostninger til især distribution - men for mange også som et led i en produktudvikling - betød, at mange medier reducerede udgivelsesfrekvensen for de trykte udgaver og i stedet opprioriterede nyhedsbreve og netportaler.

Enkelte blade valgte helt at stoppe udgivelsen - de fleste for helt at lukke - andre for i stedet alene at udkomme på en digital platform. Hårdest ramt af lukninger er blade med et oplag på under 3000, som typisk produceres af frivillig arbejdskraft - og som ikke har kunnet bære portoforhøjelser på op mod 65 procent de seneste fem år.

Blandt de godt 1300 blade udgivet af ideelle foreninger, som siden 2004 har opfyldt betingelserne for at få distributionsstøtte fra bladpuljen under Kulturministeriet, er godt 500 ophørt.

Fusioner - især indenfor organisationsverdenen - har betydet, at blade er blevet lagt sammen.

Selv om økonomien i bladdrift i 2009 var dårlig, kom der også nye magasiner og specialmedier til - men den største vækst indenfor specialmedier var start på nye web-portaler inden for specialiserede emner.

 

Tilbud til nye medier

Digitale medier fylder stadig mere i Danske Specialmediers medlemskreds. Der er kommet en række fritstående netmedier til - ligesom de fleste blade med en trykt oprindelse nu også udkommer på en digital platform.

Danske Specialmedier har gennem leverandøraftaler, kurser og interessevaretagelse prioriteret det digitale område højt, da det vil være en væsentlig del af mange specialmediers fremtidige virkefelt.

Vi har indgået aftaler med leverandører inden for e-magasin-løsninger (visiolink, z-mags), video-distribution (Video4news), bannerstyring (Adserving) og udvikling af web-løsninger (Peytz & Co) - og vi har en række andre initiativer i gang, som gerne skulle gøre det nemmere og billigere for vores medier at arbejde på de digitale platforme.

Udviklingen går hurtigt på dette område - og vi kan allerede nu se, at der er behov for at justere nogle af disse aftaler, så de er tidssvarende.

 

Leverandøraftaler

Leverandøraftaler er et vigtigt led i vores indsats for at skabe bedre økonomiske vilkår for vores medlemmer. Udover aftalerne med leverandører på det digitale område har vi bl.a. aftaler på fotoområdet (PolFoto og Colourbox), læseranalyser (Catinet/Due & Partners, Scharling Research) statistik, medienyt (Mediawatch) og abonnementstyring (Bjerre Media Service) - og vi har i det seneste år indgået aftaler med de to førende firmaer på medieovervågning Infomedia og Infopaq, der sikrer vores medlemmer en bedre afregning for levering til firmaerne og bedre vilkår ved køb af selskabernes produkter.

Bestyrelsen for Danske Specialmedier har på medieovervågningsområdet et ønske om, at der ikke opstår et monopol her - og vi har derfor opfordret vores medlemmer til at indgå aftaler med både Infopaq og Infomedia. Levering af specialmediers indhold til medieovervågning er en god måde af sikre eksponering af indholdet i ens medier - og det kan også virke som en god markedsføringskanal for det enkelte medie.

Danske Specialmedier udsteder også officielle pressekort til ansatte ved medlemsmedier, som udfører journalistisk arbejde. Der er pt. udstedt 320 pressekort. Desuden står Danske Specialmediers sekretariat for administrationen af pressekort for Fællesudvalget for Danske Presseorganisationer samt for Danske Dagblades Forening og Ugeaviserne.

 

Oplagskontrol vigtig dokumentation

Oplagstal kontrolleret af et uafhængigt revisionsfirma er en vigtig dokumentation i forhold til salg til trykte specialmedier.

Derfor tilbyder Danske Specialmedier - som en del af medlemskabet - alle medlemmer at få deres blade oplagskontrolleret en gang årligt i FMK - Specialmediernes Oplagskontrol - uden at der skal betales særskilt herfor.

Bestyrelsen havde overvejet af opkræve særskilt betaling for oplagskontrollen - men besluttede, at når oplagskontrol er et krav for at dokumentere bladenes troværdighed - bør det ikke koste ekstra.

Medlemmerne kan også vælge at blive oplagskontrolleret i Dansk Oplagskontrol - en kontrol, der skal betales særskilt for.

54 af Danske Specialmediers medlemmer får målt læsertal i Index Danmark.

Medlemmernes netmedier kan enten blive målt i Specialmediernes Internet Index, som TNS Gallup står for, eller hos Gemius, som drives for Foreningen af Danske Interaktive Medier.

 

Stor interesse for møder og kurser

Der er stor interesse for kurser og møder, der giver mere viden, der kan anvendes enten i den daglige drift eller som led i produktudvikling.

Interessen gav sig udslag i et rekordstort antal deltagere - 627 - i de 19 medlemsarrange-menter, Danske Specialmedier gennemførte i 2009.

Redaktørskolen, der er et forløb over fem eftermiddage for redaktører, fortsatte i 2009 med to fyldte hold - og i begyndelsen af 2010 startede endnu et helt hold - alle med bladkonsulent Flemming Sørensen som kursusleder.

Møder med relation til digitale medier har trukket mange - og det samme gælder to møder om, hvordan medierne kommer styrket ud af krisen, og som altid et møde om distributionen umiddelbart efter, at Bring Citymail besluttede at lukke i Danmark.

Vi har også været nødt til at aflyse enkelte møder, fordi der ikke var tilslutning nok.

Ideerne til møder og kurser kommer bl.a. fra foreningens aktivitetsudvalg, der består af:  Hanna Weil, Arbejdsmiljø, Steffen Petersen, Arkitekten, Claus Skovhus, Natur og Miljø, Henrik Hermann, Biblioteksekspressen, Bita Vandgaard, Markedsføring,  Claus Sølvsteen, Peytz & Co, og bladkonsulent Flemming Sørensen.

 

Mange indstillinger til Anders Bording-prisen

I 2009 var der 69 indstillinger til Anders Bording-priserne - fordelt med 26 til journalistprisen, 14 til medieprisen, 13 til prisen for grafisk design og 11 til fotoprisen og 5 til den digitale pris.

Det var første år, at der blev uddelt to Bording-stauetter - en til vinderen af journalistprisen og en til vinderen af medieprisen. Denne ændring blev indført, fordi det var to områder, som vi med prisen gerne vil fremhæve - men som er vanskelige at sammenligne for priskomiteen, hvis der kun er en pris.

Denne sondering blev modtaget positivt og gjorde arbejdet lettere for komiteen.

Antallet af indstillinger var på niveau med 2008.

 

 

Prisvindere i 2009 blev

Medieprisen: Spis Bare (Kost & Ernæringsforbundet)

Journalistprisen: Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F

Grafisk design: Landinspektøren

Foto: Sif Meincke, Samvirke

Digitale medier: Kristian Jessen og Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F.

Juryerne består af:

Anders Bording-komiteen
Lisbeth Knudsen, Berlingske Media (formand), Marianne Gram, JP-Politiken, Anne-Marie Dohm, Danmarks Journalisthøjskole, Per Westergård, Fyens Stiftstidende.

Fotoprisen:
Fotochef Jens-Kristian Søgaard, Morgenavisen Jyllands-Posten, fotochef Niels Hjerrild, Scanpix og journalist Bo Maltesen, Politiken.

Prisen for nye digitale medier
Konsulent Martin Jørgensen, Vertikal, Bo Mikael, TK Consult, og Webmaster Eline Andersen, Sport Event Denmark.

Prisen for grafisk design
Grafiker Mulle Gregorius, Woer/Gregorius
Afdelingschef Henrik Birkvig, Den Grafiske Højskole og grafiker Mai Ribergaard.

Prisuddelingen 2010 foregår fredag den 11. juni 2010 kl. 14.00 på Københavns Rådhus

 

Udbytterigt samarbejde i Danske Mediers Forum

Danske Specialmedier samarbejder med en række andre medieorganisationer - Danske Dagblades Forening, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Ugeaviserne, Radioerne, Digitale Publicister, Foreningen af TV-2-regioner - samt DR og TV2 Danmark - i Danske Mediers Forum.

Det er et meget nyttigt samarbejde om alle de spørgsmål, som der er konsensus om mellem medierne. Det gælder bl.a. interessevaretagelse omkring mediejuridiske og markedsføringsspørgsmål, uddannelse, ophavsret - ligesom Danske Mediers Forum en gang årligt holder et seminar fra redaktionelle chefer i medierne - Redaktørernes Døgn.

Danske Specialmedier har været repræsenteret i Offentlighedskommissionen, som før jul kom med et forslag til en ny offentlighedslov, som - hvis forslaget vedtages  - vil give blandt andre medierne bedre muligheder for at udfylde rollen som vagthund i forhold til det offentlige.

Desuden er Danske Specialmedier med i Mediernes Kontaktudvalg under Statsministeriet - og i bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kompetencepanelet på RUC, praktikudvalget for journalistuddannelserne, Dansk Oplagskontrol, CopyDan Tekst og Node samt Publikationsudvalget. Alle steder arbejder vi på at sikre vores medlemmer de bedst mulige vilkår.

 

Specialmediemagasinet og nyhedsbreve året rundt

Generalforsamlingen besluttede i fjor efter forslag fra bestyrelsen, at det trykte magasin Fagpressen skulle erstattes af et netmagasin - Specialmediemagasinet.

Magasinet redigeres af  det trykte blads hidtidige redaktører Karin Kaas og Berit Andersen. Magasinet udkom i 2009 med en række udgaver med reportager fra medlemsvirksomheder, analyser og kommentarer - men har nu fundet sin indtil videre blivende form med en udgivelse om måneden - normalt sidste torsdag i måneden.

Foreningens nyhedsbrev, der rummer informationer til brug for ansatte på medlemsmedierne og links til nyheder fra medlemsmedierne m.m., kommer ca. 25 gange om året.

Informationen til vores medlemmer og andre med interesse for specialmedier sker også gennem vores web-site specialmedierne.dk , der løbende opdateres med nyheder fra og af relevans for specialmedier - men som desuden er en stor vidensbank omkring aktiviteter, leverandøraftaler og andre informationer, som er nyttige for vores medlemmer. Der er på en normal uge 800-900 brugere af sitet.

 

Lukninger og fusioner koster medlemmer

Lukninger og en række fusioner betød, at medlemstallet af Danske Specialmedier for første gang i flere år faldt i 2009. Ved årets udgang var der 346 medier som medlem mod 357 ved årets start.

2010 er dog startet med indmeldelse af en række nye medlemmer, så medlemstallet ved udgangen af februar er 360 medier.

15 medier meldte sig i løbet af 2009 ind i Danske Specialmedier - mens 26 forlod foreninger næsten alle i forbindelse med lukninger, fusioner og strukturændringer hos udgiveren.

23 af medlemmerne er alene web-baserede.

Vi arbejder hele tiden for at rekruttere nye medlemmer til foreningen, så vi dækker så stor en del af specialmedierne som muligt.

En høj dækning er med til at styrke os i vores interessevaretagelse i forhold til myndigheder - og mange medlemmer er også med til at skabe et grundlag for at udbyde så bredt et udvalg af arrangementer som muligt og at forhandle gode aftaler hjem til glæde for medlemmerne.

Mange medlemmer giver os styrke - men det er samtidig vigtigt at fastholde, at vi kun ønsker medlemmer, der lever op til de etiske krav, der gælder for troværdige medier. Dette går vi ikke på kompromis med - da netop troværdigheden er et kendetegn ved Danske Specialmediers medlemmer.

Udviklingen i medlemstallet over de seneste år har været:

 

1.  januar	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
Antal medlemmer	328	335	322	319	330	324	333	340	357	357	353

 

320 af Danske Specialmediers medlemsmedier er annoncebærende - mens resten alene finansieres gennem salg og medlemskontingenter.

213 af medierne udgives af foreninger - mens der er 140 forlagsudgivne medier.

Vi har fra 2010 indført et udgiverkontingent, der giver udgivere med flere blade rabat: Vi har udgivere, som udgiver mindst tre medier, som er medlem af Danske Specialmedier.

 

Udskiftninger i bestyrelsen

Tre medlemmer af bestyrelsen har i bestyrelsesperioden forladt specialmedierne og er derfor udtrådt af bestyrelsen.

Det er Susanne Volqvartz, tidl. Hjertenyt, Lone Ries Karkov, tidl. Børn og Unge, og Ulla Bechsgaard, tidl. Lederne. Ulla Bechsgaard var af bestyrelsen valgt som næstformand - og bestyrelsen valgte i stedet to sideordnede næstformænd Palle Smed, Fagbladet 3F, og Rasmus Nielsen, Altinget.

Bestyrelsen består af:

Kristian Lund, Dagens Medicin, (formand)

Palle Smed, Fagbladet 3F (næstformand)

Rasmus Nielsen, Altinget (næstformand)

Anne Nimb, KOM Magasinet

Arne Steinmark, Ingeniøren,

Henrik Lisberg, Dansk Landbrugs Medier

Jesper Sehested Lund, JSL Publications

Søren Queitsch, IDG Danmark

Filer til download

Bilag	Størrelse
Generalforsamling 24 marts 2010.pdf	114.69 kB