Trykte medier

Glem nu ikke det trykte blad!

Tema udgivelse fra De Grafiske Fag - Fordele ved Tryk.

De Grafiske Fag har udgivet et tema nummer om fordele ved tryk. I en tid, hvor de digitale platforme eksploderer og antallet af mobile indholds-devices skyller ind over redaktionen & nationen, er det let at overse, at guldet her og nu fortsat er papiret. Og det er endnu lettere at overse, at der er en række reelle styrker ved det trykte indhold set overfor digitalt indhold. Introduktionen nedenfor er hentet direkte fra De Grafiske Fag, nr 2/2010, og er stærkt anbefalelsesværdig læsning.

Se hele publikationen, De Grafiske Fag nr 2/2010, som e-paper hos Grafisk Arbejdsgiverforenings website:

 

Fordele ved tryk

Tryk giver det digitale medie baghjul på en lang række områder:

I det sidste nummer af De Grafiske Fag fortalte vi om opblomstringen af de elektroniske magasiner og deres fortrinlige muligheder for at formilde budskaber ved hjælp af kombinationen tekst, lyd og levende billeder.

I dette nummer ser vi nærmere på det trykte medies fordele - og der er stadig nogle stykker af dem tilbage. Rigtigt mange, faktisk. Vi beskriver i en række artikler, hvordan det trykte medie forbindes med troværdighed, sikkerhed og tryghed.

Det slår også skærmen, når det handler om at krybe op i sofaen og hyggelæse, hvad enten det handler om reklameaviser, kursuskataloget eller personalblade.

Og vi slutter temaet af med et stykke dansk-hollandsk produktudvikling, der har flyttet de normale rammer for, hvordan en bog skal se ud. Noget der kunne gå hen og gøre for bøger, hvad Apples iPod har gjort for musikken.

Mere om nøgleordene