- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Magasin K
Magasin K blev født i december 2007 som et medie målrettet kommunikatørerne i Dansk Journalistforbund. Magasinet indeholdt fra starten gode journalistiske historier om kommunikationsbranchen, som desværre ikke kom ud over rampen, ofte fordi det visuelle udtryk ikke bistod fortællingen. Udtrykket var måske lidt rodet, billeder og illustrationer kom ikke til deres ret - og som følge heraf blev mange af de gennemarbejdede historier ikke læst. Det kommenterede målgruppen i læseranalyserne, og derfor var det tid til en visuel kolbøtte.
Læs hele indstillingen her
Dagens Medicin
Jeg indstiller hermed Dagens Medicin til Bording-Prisen for grafisk design for det redesign, vi har foretaget ved årsskiftet 2010/2011.
Vores udfordring har været dels at imødekomme de travle læsere og gøre avisen mere læservenlig, bl.a. ved hjælp af flere indgange, kortere artikler og mere luft - og samtidig respektere og tage hensyn til, at vore læsere er højtuddannede mennesker, der kræver dybde og substans.
Læs hele indstillingen her
Haven
HAVEN indstilles til Anders Bording-prisen 2011 for grafisk design
Siden 1901 har medlemsbladet HAVEN været det absolutte samlingspunkt for medlemmerne i Haveselskabet. 11 gange om
året lander magasinet i en stadig mere overfyldt postkasse hos hver af foreningens godt 40.000 medlemmer. På trods af
hæsblæsende konkurrence om læsernes opmærksomhed og tid har HAVEN formået at forsvare sin eksistens og bevare sin
berettigelse bl.a. ved en grafisk justering og udvikling i de seneste to år.
Læs hele indstillingen her
Perspektiv
Fra Bibliotekspressen til PERSPEKTIV
Ideen med Bibliotekarforbundets nye fagmagasin Perspektiv er med journalistik, design og layout at lave et helt anderledes og stærkere, kvalitetsmæssigt magasin som afløser for fagbladet Bibliotekspressen, som Bibliotekarforbundet har udgivet under dette navn siden 1995.
Læs hele indstillingen her
Samvirke
Indstilling af månedsmagasinet Samvirke til Prisen for Grafisk Design 2011
Motivering:
Månedsmagasinet Samvirke imødekommer den travle læser på ærlig vis med stort nærvær og poesi i køkkenbordshøjde.
Før relanceringen ved årsskiftet 2009/2010 var bladet betydeligt mere teksttungt og rygvendt i sit billedvalg. I dag er afstanden mellem læser og magasin minimeret med et hverdagsnært emne- og billedvalg.
Læs hele indstillingen her
Udvikling
Magasinet Udvikling indstilles til Anders Bordings pris for grafisk design 2011
I februar 2011 relancerede vi Danidas blad Udvikling som globalt magasin med seks årlige udgivelser og et nyt redaktionelt og visuelt koncept.
Vi indstiller Udvikling til prisen for grafisk design, fordi det er lykkedes at skabe et design, som tilfører udgivelsen internationalt format og giver nyt liv til formidlingen af u-landsstoffet.
Læs hele indstillingen her
HK Privat
Indstilling til Anders Bordings pris for grafisk design 2011
Jeg indstiller hermed HK/Privatbladet til prisen for grafisk design. HK/Privatbladet er blevet redesignet fra og med november-nummeret 2010. Bladet henvender sig til de 105.000 medlemmer af HK, der arbejder i det private erhvervsliv. Frem til oktober sidste år var HK/Privatbladet underlagt samme grafiske koncept som HK's andre sektorblade (HK er opdelt i fire sektorer - Privat, Handel, Stat og Kommunal, der udgiver et blad hver). Med tiden blev de grafiske rammer for trange. HK indbød husets fire fast
tilknyttede grafikere, der alle kender HK's overvejende kvindelige målgruppe indgående, til at komme med et bud på en grafisk løsning, der kunne fritstille hver redaktion i forhold til layout - men så man stadig kunne se, at alle bladene er HK-udgivelser.
Læs hele indstillingen her
Scenario
Jeg indstiller hermed magasinet SCENARIO til Anders Bordings pris for grafisk design 2011. SCENARIO er et nyt medie på magasinmarkedet, udgivet på både dansk og engelsk og solgt i Danmark og en række lande i Europa og det øvrige udland. Konceptet er udviklet i foråret 2010, og vi har fra begyndelsen gået målrettet efter ikke kun at inspirere vores læsere om fremtiden gennem idéhøjde og velskrevne artikler, men også gennem papirets kvalitet, magasinets tyngde i hånden, nyskabende design og en klar prioritering af fotos og illustrationer. Samlet set er målet at højne opmærksomheden på fremtiden som noget, der ikke bare kommer, men som man selv skaber i nutiden gennem oplysning og aktiv handling.
Læs hele indstillingen her
InBusiness
InBusiness indstilles til Bording-prisen for den grafiske relancering af magasinet. Første nye nummer udkom 4. februar 2011.
Magasinet har udviklet sig til at være et mere livsstilspræget og levende medie, som både inspirerer medlemmerne på det faglige og det personlige plan. Målet har været at give læserne en følelse af at være i øjenhøjde med den faglige organisation - at der er en direkte og uhøjtidelig relation mellem medlem og magasin.
Læs hele indstillingen her
Gymnasieskolen
Jeg indstiller hermed fagbladet Gymnasieskolen til Grafisk Design Prisen 2011.
Gymnasieskolen blev i januar i år relanceret med et helt nyt design, udtryk og indholdsmæssigt koncept.
Forud var gået en længere proces, der blandt andet indbefattede undersøgelser af behov og ønsker blandt læserne. Disse er bestående af medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening og dermed en meget læsende og veluddannet gruppe mennesker, men medlemsmassen er under forandring - groft sagt fra gamle mænd til unge kvinder. Det har stillet nye krav til indhold og grafisk udtryk.
Læs hele indstillingen her
Food & Culture
Magasinet Food & Culture indstilles hermed til Anders Bording-prisen for grafisk design 2011
e-Types har udviklet et nyt koncept for månedsmagasinet Food & Culture, som udgives af erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Organisationen er resultat af en sammenlægning af foreninger og organisationer, der repræsenterer både landbrug og
virksomheder inden for fødevareerhvervet. Samlet set repræsenterer organisationen en af de største danske eksportbrancher og beskæftiger mere end 100.000. Landbrug & Fødevarers brandessens er Vækst i Balance, som magasinet skal videreformidle. Alle har en mening om landbrug og fødevareerhvervet, men der savnes et forum på højt niveau for kvalificeret debat og viden om problemstillinger, innovation og løsninger i forhold til erhvervet ligesom der mangles et internationalt udsyn, som kan perspek-tivere og berige diskussionerne.
Læs hele indstillingen her
Fagbladet FOA
Fagbladet FOA indstilles til Bording-prisens grafiske pris for sit nye design.
Begrundelsen er tredelt:
• For det første er designet skræddersyet til en krævende og kompleks målgruppe.
• For det andet er designet udviklet med en dyb forståelse for de journalistiske genrer,
som er valgt.
• For det tredje er designet nyskabende inden for en kategori af magasiner, som ofte
er låst fast af en vis vanepræget håndtering af stoffet: Fagbladet.
Læs hele indstillingen her
Computerworld
Indstilling af Computerworld til Anders Bording Prisen for grafisk design
I år er det 30 år siden, at Computerworld blev lanceret som Danmarks første it-avis. I tre årtier har Computerworld skrevet om digitaliseringens betydning for borgeren, det offentlige, erhvervslivet og ikke mindst om de mennesker og virksomheder, der har formet it-udviklingen.
Læs hele indstillingen her