Mediedatabasen
Opdatering af mediedatabasen, Danske Specialmedier Online:
Login til opdatering af medieoplysninger: http://intranet.danskespecialmedier.dk
Søg annonce- og kontaktdata om medier: http://danskespecialmedier.dk
Mediedatabasen opdateres fra medio september til ultimo oktober, og indeholder alle centrale annoncedata om fagblade, tidsskrifter og specialmagasiner. Mediedatabasen består af to elementer:
- et trykt katalog
- en onlinesøgedatabase
Det trykte katalog distribueres til ca. 12.000 annoncører, rådgivere og beslutningstagere, herunder
- alle mediebureauer
- alle reklamebureauer (ca 5.700)
- alle de største virksomheder (ca. 5.000)
Kataloget startede som 'Dansk Fagpressekatalog' og har siden introduktionen i 1984 bevist sin værdi og holdbarhed som den centrale håndbog for annoncører, medie- og reklamebureauer, når de planlægger kampagner og køber annonceplads i fagblade, tidsskrifter og specialmagasiner.
Mediehåndbogen 'Danske Specialmedier' har fra og med 2008 afløst Dansk Fagpressekatalog, men udkommer fortsat en gang om året i en trykt form. Ambitionen er også den samme; at udgive det mest komplette og opdaterede opslagsværk over specialmedier i Danmark.
Samarbejde med Media Scandinavia (DRRB)
Idag samarbejder Danske Specialmedier med Danske Reklame- og Relationsbureauer (DRRB) omkring indsamling af mediedata til opslagsværket Media Scandinavia. Danske Specialmedier kan for alle deltagende medier i mediehåndbogen tilbyde opdatering baseret på indrapporteringer.
Bestil kataloget
Et trykt eksemplar af kataloget kan rekvireres per mail her
Ekstra eksemplarer kan rekvireres u/b for medier optaget med profil i håndbogen.
Medierne: Opdatering af databasen
Nedenfor finder du information om:
1) Opdatering af mediedata (kort vejledning)
2) Klarmelding af mediedata
3) Muligheder for profilering af annonceinformationer
4) Afgifter for optagelse af informationer
5) Univers og medietyper
6) Tekniske spørgsmål og fejlkilder
1) Opdatering af bladets mediedata.
Har du ikke modtaget login og password allerede bedes du kontakte Henrik Thøgersen.
Herefter får du tilsendt koderne til dit blad.
Fremgangsmåde:
De fleste oplysninger kan redigeres og rettes direkte ved at klikke i feltet på de enkelte oplysninger.
Undtaget herfra er alle adresseoplysninger og konktaktpersoner. Disse oplysninger indgår samtidigt i Danske Specialmediers medlemsoplsyninger, og alle rettelser (dvs. menu punktet "Kontaktoplysninger") skal derfor mailes til sekretariatet.
Generelt.
Tilføj informationer ved at udfylde de tomme felter.
Når der klikkes 'Opdater' tilføjes automatisk et nyt felt under hver oplysningstype.
Tryk 'Opdater' hver gang du har rettet!
Stamoplysninger.
Vælg allerførst menupunktet 'Stamoplysninger'.
Vær specielt opmærksom på søgekriterierne:
- branche og underbranche
- stikord
Disse kriterier er afgørende for efter hvilke indgange bladet findes af medieplanlæggeren og må derfor ikke overses!
Vælg Mediedata - Information.
Noter mediets redaktionelle målsætning, målgrupper mm. Husk der er tegnbegrænsning i disse felter, resterende info kan placeres under "Supplerende Info"
Vælg Mediedata - Udgivelsesplan.
Tilføj de enkelte udgivelser. Benyt enten uge eller konkrete datoer og deadline/udgivelse.
Annoncepriser.
Husk altid at angive som første annonce 1/1 side i farver. Dette er den "interne valuta" alle medier kan sorteres og udtrækkes efter.
'Muligheder for medietilvalg' repræsenterer muligheder for yderligere profilering.
Når du er tilfreds med alle rettelser under samtlige menupunkter, sender du en mail med klarmelding jvnf nedenfor....
2) Klarmelding af bladets mediedata.
Når du færdig med alle rettelser, sender du en mail med klarmelding af mediesiden ved klik her
Når vi har modtaget din mail, vil siden blive layoutet og du vil senere modtage pdf til korrektur.
3) Profileringsmuligheder for blade i mediedatabasen.
Alle relevante medier er forhåndsoptaget med de mest basale informationer.
Herudover kan bladets optagelse udvides med henblik på at profilere andre muligheder for annoncering i et givent medie, f.eks. med tilføjelse af:
- bladets forside, flere priser og annoncekontakter
- online priser (annoncering i nyhedsbrev eller på website)
- stillingsopslag og kontaktoplysninger
Se en samlet oversigt over de enkelte muligheder for tilvalg og annoncerings-'moduler'.
4) Priser
Standardoptagelse er gratis, men profilerer alene de mest basale informationer.
Der er udover gratis optagelse, derfor mulighed for at udvide omfang og typen af medieinformationer. Det foregår efter konkrete betingelser jvnf prisoversigten.
Medier udenfor Danske Specialmedier betaler et tillæg på 25%
5) Betingelser for optagelse i mediedatabasen
- univers
Mediedatabasen består af fagblade, tidsskrifter og specialmedier, der lever op til definitionen
'...bringer information til forholdsvist præcist afgrænsede målgrupper, med branche-, forenings-, eller interessefællesskab i bred betydning, og giver denne information en selvstændig, redaktionel behandling...'.
Universet er dermed det samme som anvendes ved den årlige Reklameforbrugsundersøgelse (Dansk Oplagskontrol)
I tvivlstilfælde, eller hvis du er blevet opmærksom på at et medie mangler i databasen, kan du kontakte Henrik Thøgersen.
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| Priser 2010 for medlemmer | 27.11 kB |
| moduloversigt 2010.pdf | 76.66 kB |
