- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Nyheder
- Kurser og møder
- Publicering til flere platforme (2005)
- Anders Bording
- ERFA
- Reklame for alvor
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Som den sidste organisation sagde Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) onsdag ja til at indgå i den nye brancheforening Danske Medier.
Derved er det en kendsgerning, at medlemmerne af Danske Dagblades Forening, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, FDIM, Ugeaviserne, Radioerne, Digitale Publicister og Danske Specialmedier den 13. marts danner foreningen Danske Medier, som vil omfatte mere end 1000 danske medier.
FDIMs ja kommer dagen efter, at resultatet af en urafstemning blandt Danske Specialmediers medlemmer blev offentliggjort.
Der var kun ja-stemmer ved urafstemningen blandt Danske Specialmediers medlemmer.
171 af de 330 stemmeberettigede havde stemt. Det svarer til 52 procent.
Dermed fulgte medlemmerne ved urafstemningen en enig anbefaling fra Danske Specialmediers bestyrelse.
Efter vedtægterne skal mindst 2/3 af de afgivne stemmer ved urafstemningen være for forslaget om tilslutning til Danske Medier for, at forslaget er vedtaget.
Der holdes stiftende generalforsamling i Danske Medier den 13. marts kl.10.30 på SAS Radisson Blu Royal i København.
Den nye organisation vil være i drift efter påske, hvor alle ansatte i de syv foreninger flyttes sammen i Danske Medier.
Der vil blive orienteret nærmere herom, men flytningen sker på en måde, så servicen i forhold til medlemmerne opretholdes også i flytteperioden.