Anders Bording Priserne

Anders Bordings Journalistpris 2012

Indstillinger til Anders Bordings Journalistpris 2012.

- se samtlige kategorier her

 

Nicolai Østergaard, Ingeniøren
Jeg indstiller hermed Nicolai Østergaard fra Mediehuset Ingeniøren til Anders Bording Prisen for en afslørende, insisterende og grundig journalistisk dækning af skandalen med DSB's IC4-tog gennem hele 2011 på såvel ing.dk som i nyhedsmagasinet Ingeniøren.

Læs hele indstillingen her

Redaktionen, Computerworld
Jeg indstiller hermed Computerworlds redaktion til Danske Specialmediers hæderspris, Anders Bordings Journalistpris 2012, for:
Dækning af CSC-konflikten og et dansk vidensarbejdsmarked under pres

Læs hele indstillingen her

Redaktionen, Food & Culture
Redaktionen på magasinet Food & Culture, Landbrug & Fødevarer, fortjener at vinde Anders Bording-prisen fordi:
Halte kvæg. Trædepudesvidninger hos fjerkræ. Tyrekalve, der aflives, fordi der ikke er økonomi i at fede dem op. Alle er de historier om dansk landbrugs ømme tæer og alle er de historier, der er blevet taget op kontinuerligt i magasinet Food & Culture.

Læs hele indstillingen her  

Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen, 3F
Anders Bordings Journalistpris 2012 bør tildeles Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F for afsløringen af, at en række kommuner har udliciteret sagsbehandling af sygedagpengesager til det private firma Falck Jobservice, som honoreres efter hvor få personer, der tildeles sygedagpenge.

Læs hele indstillingen her

Esben Christensen og Christian Grunert, Folkeskolen
Indstilling af journalisterne Esben Christensen og Christian Grunert, Fagbladet Folkeskolen for artikelserie om lærernes underretningspligt i forbindelse med sager omkring misbrug af børn.
Da Folkeskolen satte lærernes underretningspligt på medie-dagsordenen.

Læs hele indstillingen her

Maria Trier Becher, Folkeskolen
Hermed indstilles journalist Maria Becher Trier, fagbladet Folkeskolen, til Anders Bordings journalistpris for artiklen »Den udvalgte« om lærer Esben Jensen, der blev »prikket« i en fyringsrunde i Odder Kommune. »Den udvalgte« er en af de uforglemmelige artikler, som man ikke læser, men oplever/føler/er til stede i.

Læs hele indstillingen her

Karen Ravn, Andreas Brøns Riise m fl, Folkeskolen
Hermed indstilles journalisterne Karen Ravn, Andreas Brøns Riise, Lise Frank, Maria Becher Trier, Christian Grunert og Esben Christensen til Anders Bording Journalistpris. Den skal de have fagbladet Folkeskolens tema om den obligatoriske kanon i folkeskolen, der som en direkte følge af bladets undersøgende journalistik nu vil blive gjort valgfri.

Læs hele indstillingen her

Pernille Aisinger og Christian Grunert, Folkeskolen
Indstilling til Anders Bordings Journalistpris - Tema: IT I FOLKESKOLEN.
Hermed indstilles journalisterne Pernille Aisinger og Christian Grunert til Anders Bordings journalistpris for fagbladet Folkeskolens tema "It i folkeskolen".

Læs hele indstillinger her

Peter Jeppesen og Christian Juel Jørgensen, Landbrugsavisen
Journalisterne Peter Jeppesen og Christian Juel Jørgensen indstilles hermed til årets Anders Bording-Prisen for gennem mere end 100 artikler at have skildret forholdet mellem den finansielle verden og landbruget. Og ikke mindst for deres afslørende artikler om, hvordan landmænd med hjælp fra den finansielle verden har investeret i tvivlsomme projekter med massive tab til følge. Investeringer, der har medført store tab til såvel banker som landmænd og i sidste ende også staten, fordi flere af disse landmænd er overgået til Finansiel Stabilitet.

Læs hele indstillingen her

Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F
I lang række artikler i Fagbladet 3F/Nyhedsbrevet 3F har de to journalister afdækket de menneskelige såvel som økonomiske og juridiske konsekvenser af en ny praksis i kommunernes forvaltning på sygedagpengeområdet.

Læs hele indstillingen her 

Asger Havstein Eriksen og Morten Halskov, Fagbladet 3F
Jeg vil hermed indstille journalisterne Asger Havstein Eriksen og Morten Halskov, Fagbladet 3F, til Anders Bording Prisen 2012 for en serie afslørende artikler om massiv kviksølvforgiftning blandt arbejderne på danske virksomheder. To topministre kendte til forholdene - men tav om deres viden.

Læs hele indstillingen her

Anders Heissel, Dagens Medicin
Jeg indstiller hermed journalist Anders Heissel fra Dagens Medicin til at modtage Anders Bordings Journalistpris 2011 for hans dækning af de politiske, faglige og sundhedsmæssige aspekter ved fedmeoperationer i Danmark.

Læs hele indstillingen her

Erik Holstein, Morten Øyen Jensen og Christoffer Voss, Altinget.dk
Hermed indstiller jeg journalisterne Erik Holstein, Morten Øyen Jensen og Christoffer Voss, alle Altinget.dk, til Anders Bordings Journalistpris for deres afdækningen af det politiske spil om Tobin-skatten.

Selv om spørgsmålet om en EU-skat på finansielle transaktioner er et abstrakt, teknisk og vanskeligt emne, er det med velresearchet, velskrevet og vedholdende journalistisk i gennem flere måneder lykkedes Altinget.dks journalister at sætte spørgsmålet om Tobin-skatten på både den politiske dagsorden og på mediedagsordenen.

Læs hele indstillingen her 

Redaktionen, Socialpædagogen
Fagbladet Socialpædagogen satte etisk dilemma på dagsordenen: Forbud mod tvang medfører omsorgssvigt

'Du er kontaktpædagog for udviklingshæmmede Karl, der skal have sine hjertepiler. Ellers bliver han alvorligt syg.
Men Karl vil ikke have pillerne. Og han er ikke i stand til at forstå, at han bliver syg uden. Du har uden held gjort alt, hvad du kan for at motivere Karl til at spise pillerne. Det er ulovligt at skjule pillerne i maden eller på anden måde gennemtvinge at Karl spiser pillerne. Hvad vil du gøre?'

Læs hele indstillingen her

Redaktionen, Version2
Hermed indstilles Version2's afdækning af sikkerheden i NemID til Anders Bordings Journalistpris til en journalist eller et team for en bemærkelsesværdig journalistisk præstation i et specialmedie.
NemID blev indført i juli 2010 som en nem og sikker løsning til at logge på netbanker og offentlige digitale tjenester, men Version2 har i flere end 300 artikler afdækket, hvordan løsningen hverken er nem at gennemskue for brugerne eller sikrer mod angreb og netbankindbrud.

Læs hele indstillingen her

Rune Skyum-Nielsen, Ud & Se
Journalist Rune Skyum-Nielsen indstilles hermed til Anders Bordings Journalistpris 2012 for sine portrætinterview i Ud & Se.
Rune Skyum-Nielsen har alene sidste år skrevet otte store portrætartikler (heraf syv forsider) til Ud & Se og på den måde været med til at tegne linjen på magasinet, der i samme periode har oplevet en pæn læsertalsfremgang. Hans portrætter er originale, gennemresearchede og velskrevne. Og så ligner de sjældent hinanden i form og opbygning, hvilket er usædvanligt og lidt af bedrift i en ældgammel journalistisk disciplin.

Læs hele indstillingen her

Signe Højgaard, Morten Halskov og Dorian Roman, Fagbladet 3F
Journalisterne Signe Højgaard, Morten Halskov og Dorian Roman har på forbilledlig vis afsløret , hvordan der foregår menneskehandel til tvangsarbejde i rengøringsbranchen i Danmark.

Læs hele indstillingen her

Jakob Krarup Bjerregaard og Katrine Kellermann, Avisen.dk
Joe & The Juice har erobret gadehjørner og cafekunder med eksplosiv hast. Succesen er så stor, at stifter og direktør Kasper Basse i september 2011 indkasserede 'Vækstfaktor'-prisen fra DR-magasinet 'Penge'.

På Avisen.dk besluttede Jakob Krarup Bjerregaard og Kathrine Kellermann at undersøge, om der var en bagside af medaljen for de hundredvis af unge ansatte, der danser og blender sig gennem arbejdsdagen på de populære juicebarer.

Læs hele indstillingen her

Rikke Dyrberg, Avisen.dk
I januar 2012 skabte Avisen.dk en bred, offentlig debat ved at stille skarpt på danske feltpræsters kontroversielle aktiviteter i Afghanistan. Der var tale om en opsigtsvækkende artikelserie, der bragte nyt om, hvordan Danmarks rolle som krigsførende nation bliver forvaltet, herunder de udstationeredes forhold til både krigens jura og etik.

Læs hele indstillingen her

Søren Elkrog Friis, Avisen.dk
Den danske stat bruger hvert år i omegnen af to milliarder kroner på tilskud til efteruddannelse og opkvalificering. I starten af 2011 kom det frem, at private virksomheder havde svindlet med de såkaldte AMU-tilskud og VEU-godtgørelser.

Da Undervisningsministeriet iværksatte en kulegravning af AMU-systemet, og andre medier derefter satte punktum i sagen, gravede Avisen.dk videre med journalist Søren Elkrog Friis i spidsen. Resultatet har været en række grove svindelsager, som Undervisningsministeriet ikke kendte til.

Læs hele indstillingen her

Asger Havstein Eriksen og Klaus Buster Jensen, Fagbladet 3F
Arbejdspladsen. Her tilbringer de fleste danskere en stor del af deres hverdag. Her får vi vores løn, møder kolleger og oplever fællesskabet. Her er konfilkter. Sjove stunder. Og fantastiske initiativer.
Alligevel er arbejdspladsen som journalistisk reportage overset i de fleste medier.

Læs hele indstillingen her 

Jørn Nyvang, Boligen
Anders Bordings Journalistpris gives til en journalist for en bemærkelsesværdig journalistisk præstation i et specialmedie. Vi har en kollega, journalist Jørn Nyvang, som lever op til dette. Derfor denne indstilling.
Når Jørn Nyvang - journalist på fagbladet Boligen og journalist og redaktionssekretær på Beboerbladet - efter vores overbevisning fortjener respekt og hæder og måske endda Anders Bordings Journalistpris, er det på grund af hans afsløringer af, at borgere konstant og systematisk snydes for den boligstøtte, de har krav på. Og lad os straks slå fast: Her er ikke tale om en journalist, som forsøger at fremhæve egen indsats. Han synes i grunden ikke, at det er noget særligt. Han passer jo bare sin dont som journalist i BL - Danmarks Almene Boliger, hvor han skriver til fagbladet Boligen og til Beboerbladet, der med et oplag på 565.000 udkommer til alle, der bor i en almen bolig. Men vi, hans kolleger, finder, at det er noget særligt. For ingen andre end Jørn Nyvang orker at holde fast og grave i sager om noget så lidt spektakulært og urimeligt indviklet som regler for boligstøtte.

Læs hele indstillingen her

 

Tilbage til oversigt over alle indstillinger

Filer til download

BilagStørrelse
Journalistindstilling Nicolai Østergaard nr 1.doc32 kB
Journalistindstilling Computerworld nr 2.doc64 kB
Journalistindstilling Redaktionen Food & Culture nr 3.doc30 kB
Journalistindstilling Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen nr 4.doc33 kB
Journalistindstilling Esben Christensen nr 5.pdf2.45 MB
Journalistindstilling Maria Trier Becher nr 6.pdf556.09 kB
Journalistindstilling Karen Ravn m fl nr 7.pdf2.29 MB
Journalistindstilling Pernille Aisinger nr 8.pdf1.36 MB
Journalistindstilling Peter Jeppesen nr 9.doc68 kB
Journalistindstilling Morten Halskov nr 10.pdf48.3 kB
Journalistindstilling Morten Halskov nr 11.pdf42.43 kB
Journalistindstilling Anders Heissel nr 12.doc31 kB
Journalistindstilling Erik Holstein m fl nr 13.doc33.5 kB
Journalistindstilling Redaktionen Socialpædagogerne nr 14.doc72 kB
Journalistindstilling Version2 nr 15.pdf160.21 kB
Journalistindstilling Rune Skyum-Nielsen nr 16.doc26.5 kB
Journalistindstilling Signe Højgaard m fl nr 17.pdf3.09 MB
Journalistindstilling Jakob Krarup Bjerregaard m fl nr 18.doc30.5 kB
Journalistindstilling Rikke Dyrberg nr 19.doc35 kB
Journalistindstilling Søren Elkrog Friis nr 20.doc32.5 kB
Journalistindstilling Asger Havstein Klaus Buster Jensen nr 21.pdf831.97 kB
Journalistindstilling Jørn Nyvang nr 22.doc33 kB

Mere om nøgleordene