Annoncer

Reklameforbruget 2010

Annoncemarkedet voksede atter i 2010.

Annoncemarkedet udvikler sig atter positivt efter kriseårene 2008 og ikke mindst 2009, viser den årlige reklameforbrugsundersøgelse fra Dansk Oplagskontrol.

Hovedtallet for annoncemarkedet er en fremgang på 386 mio kr til en samlet annonceomsætning på ialt 12.404 mio kr. for 2010 -hent tabellen nedenfor som pdf.

RFU 2010 hovedtal

Særligt internet vokser.

Fremgangen hentes især på internettet, der tegner sig for en fremgang på 15 % til ialt 3.484 mio kr. En del af fremgangen er dermed skabt hos de traditionelle mediers online platforme, mens en stadigt større del estimeres at ligge hos Google.

For den trykte del af mediernes aktiviteter noteres tilbagegang; dagblade (-5,8%), ugeaviser (-5,1%) samt magasiner og fagblade, der med en tilbagegang på -2,8 % nu tegner sig for en samlet annonceomsætning på 1.298 mio kr.

Blandt de traditionelle mediegrupper noteres i sær TV for en markant vækst på 9,6 % til 2.256 mio kr., men også Radio (+6,9 %) samt Biograf (+11,3 %) vækster, dog fra væsentligt lavere niveauer.

 

Anden reklame.

Reklameforbrugsundersøgelsen opgør udover annoncemarkedet også Anden reklame/andre kommercielle aktiviteter (Tryksager, direct mails, sponsorering, reklameartikler) med en en samlet tilbagegang på 2,2 % samt ufordelte omk (administration og produktion) med en fremgang på 3,7 %.

Samlet vurderes det danske reklamemarked for 2010 at udgøre 24.694 mio kr.

Hele Reklameforbrugsundersøgelsen kan rekvireres hos Dansk Oplagskontrol for kr. 550,-

Filer til download

BilagStørrelse
RFU historik 01-10.pdf14.51 kB
Annonceomsætningen 2004 - 2010.pdf33.86 kB

Mere om nøgleordene