Trykkerier

Versionering

Versionering

Post Danmark gør det muligt for blade, der sendes som sorteret magasinpost at blive segmenteret, d.v.s. blive udsendt i flere forskellige versioner.

Post Danmarks vejledning herom lyder:

1. Behov for segmentering

I det gamle produkt, det tilskudsberettigede bladprodukt, blev der efter ønske fra Danske Specialmedier den 1. maj 2003 åbnet op for muligheden af at kunne segmentere sektioner og bladtillæg og afledt heraf bladindstik på tværs af postnumre under visse forudsætninger i uge- og månedsblade samt tidsskrifter. Adresserings- og trykkeprocessen muliggør, at de forskellige udgaver af bladene trykkes og pakkes sammen.

Behovet bortfalder imidlertid ikke som følge af bladtilskudsordningens ophør pr. 1.3.2004.

Det spørgsmål, der skal adresseres her er muligheden for, at udgiverne udsender ikke individualiserede udgaver af deres blade, der har et lidt forskelligt indhold, eller om man vil indeholder forskellige versioner af eksempelvis lokale- eller branche bestemte "tillæg" og/eller indstik inden for eller på tværs af postnumre. Da vi i vores produktprofiler slår fast, at der er tale om et ensartet og tryks indhold, ligger det ikke lige for. Målsætningen er imidlertid, at der ikke sker en rigtig individualisering på bekostning af adresserede breve.

2. Oversigt over muligheden for anvendelse af segmentering.

Sorteret Magasinpost
Ja, der er blandt andet tale om store oplag, hvorfor behovet findes. Krav om, at de indleveres i en samlet omdelingsrækkefølge pr. postnr.

Maskinel Magasinpost
Nej, det er ikke teknisk muligt i den endelige løsning. Ja i overgangsperioden frem til udgangen af 2004

Magasinpost
Ja, forekommer relevant for visse udgivere af kommercielle blade og tidsskrifter.

Retningslinier:
· Papirbaserede tillæg samt indstik af andet materiale end papir skal ilægges samme nummer af "Hovedbladet"
· Fortegnelse over det samlede antal forsendelser pr. postnummer skal medfølge
· Underskrevet følgeseddel med angivelse af titel, antal og vægt på de enkelte segmenteringer samt samlet antal og -vægt skal medfølge til brug ved prisberegningen
· Sorteret Magasinpost: Bladene pakkes med bundtoverligger pr. bundt med angivelse af bundets destination og indhold. Eksempelvis 4000 Roskilde 50 stk.
· Magasinpost: Forsendelserne udsorteres i postnummerorden og nedlægges i brevbakker. Brevbakkerne skal efterfølgende udsorteres på bakkevogne i postcenterorden. Såfremt der ikke kan udfærdiges direkte bakker til enkelte postnumre, kan forsendelserne samles i én bakke mærket "til sortering", som placeres øverst på bakkevognen.
· Gruppen af modtagere kan som minimum defineres som modtagere inden for et eller flere postnumre, eksempelvis alle medlemmer inden for en bestemt region eller branche, alle medlemmer med en særlig uddannelse inden for eller på tværs af postnumre
· Der skal indleveres prøveeksemplarer af de enkelte segmenteringer ved forskellig vægt
· Der afregnes efter oplaget og udgivelsesfrekvensen og vægten på de enkelte segmenteringer

Afgrænsning af segmentering
Såfremt segmenteringen alene relaterer sig til eksempelvis regionale sider i "hovedbladet" og de enkelte segmenteringer/sider har samme vægt, betragtes det som en ensartet forsendelse. Der skelnes således ikke til den geografiske forskel i "hovedbladet". Der afleveres kun et prøveeksemplar.

Forudsætninger ved forskellig vægt
· Det samlede antal forsendelser skal udgøre minimum 15.000 stk. pr. udsendelse.
· De enkelte segmenteringer skal udsendes i et antal på min. 10 % svarende til et antal på min. 1.500 stk..
· De må ikke have et individuelt indhold, men alene rette sig til en ensartet gruppe af modtagere

Eksempel på 5 segmenteringer af et blad i et parti (samlet oplag) på 45.000 stk., hvor "Hovedbladet" som et segment vejer 150 g. De 4 øvrige segmenter består af "Hovedblad" + andet materiale af forskellig vægt. Der afleveres 5 prøveeksemplarer.

Prisberegning: 45.000 stk. x stykpris (+ tillæg for evt. indstik af andet materiale end papir) + oplagets samlede vægt x kilopris.

Titel Antal Vægt g.
NN 20000 150
NN 5000 155
NN 8000 165
NN 5000 180
NN 7000 190

Det anbefales, at blade tager kontakt til deres trykkerier, hvis de er interesseret i at udgive flere versioner af deres blad.

Mere om nøgleordene